Nytårsturnering 2015 - Nexø Billard


Gå til indhold

Hoved menu

Nytårsturnering 2015

Pressen

Lækker mad fra DELIKATESSEN

De 16 billardspillere fra Nexø Billard Klub, som afsluttede klubbens store Nytårsturnering lørdag d. 17.
januar, kunne gå til bords til en buffet af lækre pålægsanretninger, leveret af Susanne Jørgensen,
Delikatessen i Nexø. Den dejlige mad faldt i god smag og var en velfortjent belønning for mange hyggelige
og spændende kampe.
Delikatessen og Susanne Jørgensen sponsorerede maden og er således turneringens hovedsponsor.

Turneringen startede lørdag d. 10. januar. 4 puljer med 4 spillere i hver, hvor alle spillede mod alle, dystede
om at kvalificere sig til enten en A- eller en B-finale. 8 vindere gik videre til A-finalen, og 8 ”tabere” gik
videre til B-finalen. Disse to finaler blev så udkæmpet lørdag d. 17. januar, og der var præmier til første- og
andenpladsen i begge finaler. Desuden var der præmie til den spiller, som set ud fra alle kampe, havde det
højeste procentsnit. Populært kan man sige til den spiller, som spillede bedst i forhold til egen styrke.
Vinderen i A-finalen blev Aage Pedersen, og han var også vinderen af det højeste procentsnit. Nr. to blev
Carsten Håkansson.
Vinderen i B-finalen blev Carsten Madsen og nr. to Keld Nielsen.
De 5 præmier blev sponsoreret af Nexø Billard Klub, Restaurant Bryghuset/Svaneke, Gutemensch/Nexø og
BC-Data/Nexø. En stor tak til disse sponsorer.
Klubben ønsker alle et godt nytår og mange spændende turneringer og oplevelser i 2015.
På klubbens vegne/Peter Høst.



Tilbage til indhold | Retur til hoved menu