Nytårsturnering 2016 - Nexø Billard


Gå til indhold

Hoved menu

Nytårsturnering 2016

Pressen

NEXØ BILLARD KLUBS NYTÅRSTURNERING
Lørdag d. 16. januar var dagen, hvor Nexø Billard Klub havde sin store Nytårsturnering.
Medlemmerne ser frem til denne turnering, som spilles med handicap. Det betyder, at alle, uanset deres niveau og snit, har en chance for at vinde.
Turneringen gik i gang allerede kl. 9 om formiddagen og sluttede midt på eftermiddagen. Deltagerne skulle i gennem mange kampe, hvor der blev spillet til forholdsvis korte distancer. Mange men hurtige kampe.
Midtvejs i turneringen var der fælles spisning, og som traditionen byder er det Susanne Jørgensen fra Delikatessen i Nexø, der sponsorerer maden. I år bød hun på en lækker platte med sild, pålæg og ost. Dejlig mad, som gav billardspillerne fornyet energi til de resterende kampe.
Der var præmier til de 4 bedst placerede spillere. Vinderen af turneringen blev Bent Holm, på andenpladsen Jesper Larsen. Tredjepladsen gik til Carsten Håkansson og på 4. pladsen sneg Peter Høst sig ind.
Det er andet år, at klubbens Nytårsturnering finder sted. Det er smadder hyggeligt og spændende, og vi er mange medlemmer af klubben, som glæder sig til den næste nytårsturnering.
På vegne af NBK
Peter Høst



Tilbage til indhold | Retur til hoved menu